2. Læringsteoretisk analyse

I forhold til min problemstilling (se link) har jeg analyseret denne i et læringsteoretisk perspektiv set i forhold til:

• Læringstrekanten og barrierer mod læring (Illeris, 2015)
• Vygotsky og den "Nærmeste Udviklingszone" - NUZO (Aarkrog, 2018)

Indledningsvis har jeg reflekteret over teorierne i forhold til den adfærd jeg observerer hos eleverne i undervisningen, som beskrevet om under min problemstilling (se link)

Dernæst har jeg diskuteret brug af flipped classroom til løsning af problemstillingen. 

Læringstrekanten og barrierer mod læring
I sin læringsteori om barrierer mod læring skelner Illeris (Illeris, 2015) mod fejllæring, forsvar, ambivalens og modstand. Ifølge Illeris er forsvar noget som forekommer ubevidst, og som hos personen er opbygget forud for den konkrete situation. Illeris opdeler læringsforsvar i tre typer: hverdagsbevidsthed, identitetsforsvar (beskyttelse af selvopfattelse), og forsvar mod oplevelse af magtesløshed. Læringsmodstand foregår ifølge Illeris bevidst og aktiveres mod forhold i situationen, som af personen opleves som uacceptable. Herudover nævner Illeris, at menensker har et modstandspotentiale, som kan aktiveres i sådanne situationer. Modstandspotentialet kan være en stærk drivkraft for læring.

At elever roder med fysik-udstyr, tolker jeg som som en rutine de bruger til at undgå situationen og derved et forsøg på at undgå kravene, som stilles til dem i undervisningen. Jeg tolker derfor deres adfærd som læringsforsvar af typen "hverdagsbevidsthed". At nogle elever giver udtryk for at de ikke kan finde ud af fysik kan ifølge min tolkning hænge med deres selvopfattelse i forhold til netop ikke at kunne finde ud af fysik. Derfor tolker jeg denne adfærd som læringsforsvar af typen "Identitetsforsvar".

I nedenstående har jeg sat mine tolkning i sammenhæng med Læringstrekanten.

Når eleverne udviser læringsforsvar betyder dette at de derved ikke bliver i stand til at gennemgå deres læreproces. Det sker en blokering af det som Illeris betegninger "Tilegnelsesprocessen" (mellem Indhold go Drivkraft) i Læringstrekanten. Eleverne kan / vil ikke investere den nødenvendige "psykiske energi" der skal til for at tilegne sig det faglige indhold. I dette tilfælde de praktiske færdigheder i fysik.

Årsagen til elevernes adfærd i undervisningen vurderer jeg kan skyldes flere ting:

• Sværhedsgrad af opgaver: 
• Undervisningen er ikke tilpasset elevernes forudsætninger. Dvs. opgaven er for svar ift. læringsforudsætningerne. Eleverne forstår ikke den instruktion de har fået.

• Forsvar af identitet (selvopfattelse): 
• Utilstrækkelig støtte af elever i læreprocessen. Elever oplever ikke nok tryghed til at deltage i undervisningen, og kan derfor ikke akkommodere ny viden og færdigheder

• Motivation: 
• Manglende interesse hos elever for den nuværende undervisnings-form i fysik

Spørgsmålet er hvad flipped classroom og video kan gøre for at imødekomme den læringsteoretiske problemstilling? Dette har jeg gjort overvejelser om i nedenstående figur.

I forhold til sværhedsgrad af opgaver og manglende tilpasning til elevernes forudsætninger, vurderer jeg at flipped classroom og brug af video og spørgsmål på tilpas taksonomisk niveau vil kunne bidrage til at løse udfordringen. Derfor er det vigtigt at instruktions-videoen ikke er for svær for eleven at følge med i.

Til arbejdet med elevernes selvopfattelse vil videoen kunne virke som en støtte for eleven så eleven bliver mere motiveret til at gennemgå sin akkommodative lærproces. Samtidigt vurderer jeg at brug af metoden vil frigive mere tid til at jeg vil kunne støtte de elever som har det vanskeligt med fysik. Det redegøres der mere for under næste punkt "Vygotsky og NUZO".

Derudover så vil brug flipped classroom og video kunne påvirke elevernes drivkraft i en positiv retning da de generelt er motiverede for brug af digitale teknologier. Så samlet set vurderer jeg at flipped classroom og video vil have en positiv effekt på elevernes drivkraft og dermed deltagelsen i deres egen lærproces.

Vygotsky og den Nærmeste Udviklingszone (NUZO)
Vygotsky anvender begrebet "Den Nærmeste Udviklingszone (NUZO)" til at beskrive dhvad eleven kan lære med støtte fre en mere erfaren (lærer eller dygtigere kammerater). I teorien er der den "aktuelle udviklingszone" (det som eleven kan nu), NUZO (det som eleven kan klare med hjælp fra en erfaren person) og det eleven ikke kan (heller ikke med hjælp fra en erfaren person) (Aarkrog, 2018).

I forhold til situationen i fysik-undervisningen, kan det tolkes, som at opgaven ikke udfordrer elevernes ift. deres forudsætninger for at løse opgave. Det kan også med stilladserings-begrebet (Holmboe), siges at eleverne ikke har været stilladseret i deres udvikling.
Niveau i opgaven svarer ikke til elevernes NUZO. Alternativt kan det også ses som at grupperne ikke er sammensat ift. deres elevernes NUZO. F.eks. hvis en af eleverne havde været fagligt dygtigere og derved kunne agere som en erfaren i at understøtte de andre elevers NUZO. Men når jeg som lærer har mulighed for at være til stede så går det fremad med opgaven. Det kan tolkes, som at opgaven har været indenfor elevernes NUZO idet at når jeg som lærer støtter elevernes i deres udvikling (stilladserer) så arbejder de med opgaven, men så ikke når jeg ikke har mulighed for at være til stede.

I nedenstående har jeg sat mine tolkning i sammenhæng med Vygotsky og NUZO.

Ift. hvad flipped classroom og video kan gøre ift. problemstillingen har jeg illustreret i nedentående figur:

Det er klart at analysen ud fra et Vygotsky/NUZO perspektiv illustreres betydningen af støtte / stilladsering i deres udvikling  / læreproces for elevernes læring. 

Ved brug af flipped classroom og video vil der være potentiale i at give eleverne den støtte de har behov for. Enten via video og /eller ved at jeg får mere tid til at støtte eleverne i deres læreproces.